> Forside > Gestaltuddannelse > Beskrivelse
Beskrivelse af den 4-årige gestaltuddannelse
Download dansk beskrivelse
Download svensk beskrivelse
Indhold
1Grundlæggende værdier
2Optagelse
3Formålet med uddannelsen
4Studerendes repræsentation
5Rammer for uddannelsen
6Uddannelsens opbygning
7År 1 og 2 - Personlig udvikling med fokus på egen baggrund
8Individualterapi
9Teoriseminarer og forelæsninger
10Eksamen og afslutning af 2  år
11År 3 og 4 - Træning i klinisk gestaltterapi og gruppeprocesser
12Supervision
13Afsluttende eksamen til eksamineret gestaltterapeut
14Specialeår - diplomeret gestaltterapeut
15Afslutning
1. Grundlæggende værdier Indhold   Menu 
NGI ledes af en gruppe lærere med høj faglig kompetence, både som gestaltterapeuter og som undervisere. Alle lærerne har et stort engagement for deres fag og størstedelen har en lang fælles historie med hinanden, som bidrager til et unikt samarbejde. De værdier som lærerne vil formidle til de studerende handler om at uddanne sig livslangt og gennem valg af efteruddannelse vælge hvilke værdier, der betyder noget i livet.

NGI's 4-årige efteruddannelse har fokus på nærvær og på aktuelle eksistentielle spørgsmål. Denne 4-årige efteruddannelse er baseret på et eksistentielt og gestaltisk værdigrundlag, som udgør de fire grundlæggende søjler:

  • Opmærksomhed - udgangspunktet for al oplevelse, for al forståelse - og for al vækst
  • Kontakt - det psykiske næringselement. Kontakten i forhold til egen person. Og kontakten i forhold til den anden person
  • Ansvarlighed - personlig ansvarlighed. At være parat til at stå ved at være den, man er - i følelse, i idé, i tanke, i sproglige udtryk samt i adfærd i øvrigt.
  • Nuet - forstået som det eksistentielle oplevelsespunkt.
Gestaltterapien er uddannelsens teoretiske ramme og væsentligste udgangspunkt i hele uddannelsen. Gestaltterapi er en måde at forholde sig på, hvor man som terapeut til stadighed fornyer sig gennem åbenhed mod teorier, som kan danne baggrund for den terapeutiske proces.

Alle lærere, der er tilknyttet instituttet, har mindst en gestaltterapeutisk diplomuddannelse kombineret med en anden uddannelse samt anden faglig kompetence. Instituttet henter også inspiration fra andre terapeutiske retninger og har skabt en helhedsorienteret terapi med udgangspunkt i barnets oplevelse af verden. Lærerne forholder sig derfor på en kærlig, omsorgsfuld og støttende måde over for de studerende.
2. Optagelse Indhold   Menu 
Uddannelsen henvender sig til det modne, reflekterende individ med en solid erhvervserfaring og et ønske om at udvikle sig personligt, socialt og professionelt. Under uddannelsen møder de studerende et bredt spektrum af medstuderende med forskellig baggrund, uddannelse og livserfaring og indgår dermed i et dynamisk og udviklende samspil i eksperimenterende og trygge rammer.

Ansøgere skal gennemføre et fire-dages basiskursus for at lære om gestaltterapi og for at finde ud af, om de fortsat ønsker at videreuddanne sig til gestaltterapeuter. Her foretager lærerne en visitationssamtale og en evaluering af, om ansøgeren skønnes egnet til at kvalificere sig som terapeut og er i stand til at klare uddannelsen.

Se i Studiehåndbogen vedrørende dispensation og meritoverførsel.
3. Formålet med uddannelsen Indhold   Menu 
Formålet med uddannelsen er beskrevet i Studiehåndbogen. Uddannelsen giver den studerende mulighed for fordybelse på det personlige plan - en fordybelse som giver plads, tid og støtte til personlig udvikling. Individualterapi er en vigtig del af denne fordybelse, som er en forudsætning for at blive en god terapeut. Derfor lægger uddannelsen bl.a. vægt på, at den enkelte studerende oplever intensitet, tæthed, nærhed og kontinuitet i relation til medstuderende og instituttets lærere. Den personlige og den faglige udvikling er således to vigtige og indbyrdes afhængige elementer i uddannelsen. Den personlige udvikling er fundamentet for, at den gode terapeut kan anvende sin faglige ekspertise etisk forsvarligt i sit arbejde. Uddannelsen skaber fokus på, at terapeuten ikke arbejder med diagnoser, men med mennesker. Derfor er det svært at udtale sig om, hvilke sygdomme der kan "kureres" gennem gestaltterapi, og der mangler ofte evidens. Uddannelsen lægger vægt på, at terapeuten og klienten løbende vurderer om klienten har gavn af terapien. Hvis ikke - så må terapeuten henvise klienten til en bedre egnet terapi eller behandling. Det er vigtigt, at den studerende får forståelse for at gestaltterapi ikke er løsningen på alt. Disse overvejelser er af både faglig og etisk karakter.
4. Studerendes repræsentation Indhold   Menu 
Studierådet repræsenterer de studerende under uddannelsen. Studierådets arbejde er fastlagt i forretningsordenen, her kan bl.a. nævnes, at de studerende gennem studierådet har mulighed for at komme med forslag til uddannelsen, og at studierådet behandler klager fra lærere og studerende. Se yderlige oplysninger i Studiehåndbogen.
5. Rammer for uddannelsen Indhold   Menu 
Undervisningen foregår i Nordisk Gestalt Instituts lokaler i Fredensborgs smukke omgivelser. Huset er stort og rummeligt med megen atmosfære, fred og ro til at fordybe sig og danner rammen om hverdagen på uddannelsens moduler, hvor det sociale samvær bliver vægtet højt. De studerende lever tæt sammen på kursusmodulerne. De køber ind og laver mad sammen og har ansvaret for, at der er ryddet på instituttet, så der kan arbejdes i rummene. På den baggrund kan der af og til opstå konflikter, som danner "råmaterialet" til læring af konflikthåndtering. Gamle "familiemønstre" gentages/genopleves i det tætte sociale samspil der opstår, og konflikterne skal løses i relationer. Fra lærerside værdsætter vi disse konflikter - det er blandt andet her konstruktiv konfliktbearbejdning og den personlige udvikling sker. Samtidig danner de trygge rammer omkring konflikthåndtering basis for dyb menneskelig indlevelse og tolerance, og i det felt knyttes der venskaber for livet. På instituttet er der adgang til et fagligt bibliotek samt internet.
6. Uddannelsens opbygning Indhold   Menu 
Uddannelsen foregår i hold med maksimum 16 deltagere og består af fem moduler pr. år i fire år. De to første år har fokus på den personlige udvikling, og de to sidste år har fokus på udvikling af terapeutrollen, træning i gruppeprocesser og eget lederskab. Det vil sige, at fokus de to første år er på individniveau og intrapersonelt niveau, hvorefter bevidstheden løftes op til interpersonel-, subgruppe- og gruppeniveau på tredje og fjerde år.

Se illustration af Gestaltuddannelsens opbygning
7. År 1 og 2 - Personlig udvikling med fokus på egen baggrund Indhold   Menu 
På første år og andet år vil fokus være rettet mod at give den studerende mulighed for at undersøge, hvad han/hun har taget med sig hjemmefra. Gamle barndomsår, der er taget med i bagagen, skal heles og den enkelte skal have lejlighed til i trygge omgivelser at afprøve andre måder at tænke og handle på, for at opleve, hvordan det er muligt i stigende grad at overtage ansvaret for sit liv.

Holdet har en kvindelig og en mandlig terapeutisk leder, som gennemgående figurer det første år. På første modul deles holdet i to grupper, som mødes en weekend mellem hvert modul de første to år. I dette forløb vil der blive arbejdet med den studerendes barndomshistorie, forholdet til mor, far og søskende. Der stilles ikke krav om, at man skal være i terapeutrollen i det første halvandet år, idet der skal være plads til at arbejde med tidlige alderstrin og finde ind til det "indre barn". Den studerende vil efterhånden blive mere bevidst om den måde, han/hun som barn relaterede sig til sin far, mor og søskende og forstå nødvendigheden af de forsvarsmekanismer/ kontaktformer han/hun som barn lærte at benytte sig af. Den studerende vil få indsigt i, hvordan denne tidlige indlæring gentages i hans/hendes måde at relatere sig på, f.eks. med hensyn til:
  • Nærhed
  • Kontakt og tilbagetrækning
  • Evnen til at udtrykke behov og sætte grænser
  • Håndtere afvisninger og konflikter
Den studerende vil blive bedre til at se den rolle, han/hun har haft i familien samt lære sin egen familiehistorie at kende og f.eks. opdage, hvordan gammel søskendejalousi gentager sig i nutidige relationer. Den studerende vil i forløbet blive støttet i at kunne:
  • Række ud efter omsorg og give omsorg
  • Lytte aktivt
  • Tage projektioner hjem (projektioner er tanker, motiver, egenskaber, holdninger, følelser, som man tillægger andre, men som man har inde i sig selv i form af uerkendte sider)
  • Få opmærksomhed på sine grundfølelser: sorg, vrede, glæde og seksualitet.
Forudsætningen for at kunne arbejde med disse emner er, at vi arbejder i en tryg, tilladende, rummende og kærlig atmosfære.

Et vigtigt element i personlig udvikling er at kende sin familiehistorie. Først når man forstår, hvorfor man tidligere har handlet og gjort, som man har gjort, får man nye handlemuligheder.

På andet år fortsætter de kvindelige og mandlige terapeutiske ledere, men er nu skiftevis alene og/eller sammen med en anden lærer/terapeut. Fokus er stadig på den personlige historie og udvikling.

Modulerne på andet år indeholder bl.a. arbejde med:
  • Livslinie
  • Psykodrama vedrørende "dit indre barn"
  • Kropsterapi
  • Bio-energetik
  • Fortsat arbejde med gruppens modningsproces
  • Give og modtage feedback
Sidste modul på andet år omfatter en grundig evaluering af hver enkelt studerende. Evalueringen omfatter både selvevaluering og tilbagemelding fra såvel medstuderende som fra de to terapeutiske ledere. Disse to første år bliver hver studerende fulgt tæt af lærere og individualterapeuter.

Den studerende skal gennem hele uddannelsen føre "procesdagbog" - dvs beskrive sin egen proces, de oplevelser, tanker, tvivl og landvindinger, der sættes i gang i individualterapien, på kursusmoduler og gruppeweekends. Dette bidrager til en skærpet opmærksomhed på egen udvikling, og udgør et stykke kulturhistorie på det indre plan. Endvidere kan procesdagbogen blive en opslagsbog/idébog for øvelser, som den studerende senere kan få brug for i en terapeutisk arbejdssituation.
8. Individualterapi Indhold   Menu 
Det er af stor betydning, at den studerende går i individualterapi under uddannelsen, dels idet den studerende gennemgår en væsentlig udvikling på det personlige plan under uddannelsens fire år, dels idet individualterapien fungerer som en slags mesterlære for hvad terapi er. I individualterapien kan den studerende bl.a. bearbejde de indsigter, han/hun får om sine egne gentagelsesmønstre, roller og relationer - både i forhold til medstuderende i gruppen og også i forhold til de nutidige relationer uden for uddannelsen. For at blive parat til at slippe gamle afhængighedsmønstre vil det sommetider være nødvendigt at blive konfronteret med gentagelsesmønstre og vanemæssige spil. Der lægges vægt på den rummende og jeg-støttende gestaltterapi, hvor den studerende lærer at lytte omsorgsfuldt til sin indre stemme. Enhver udvikling er baseret på både støtte og frustration, og gestaltterapi har også frustrerende og konfronterende elementer. Denne udvikling danner baggrund for tilegnelsen af de senere gestaltterapeutiske metoder, teknikker og færdigheder.
9. Teoriseminarer og forelæsninger Indhold   Menu 
Derudover skal de studerende deltager i obligatoriske teoriseminarer og forelæsninger om:
10. Eksamen og afslutning af 2. år Indhold   Menu 
På sidste modul på 2. år afsluttes med eksamen i praktisk klinisk gestaltterapi på begynderniveau, en egenevaluering samt en evaluering af de medstuderende på holdet. Mellem 2. og 3. år er der en teoretisk eksamen i gestaltterapiens rødder. Som forberedelse til denne eksamen kan de studerende nedsætte studiegrupper på to-tre personer, som skal diskutere og hjælpe hinanden med at integrere teorien om "gestaltterapiens rødder". Endvidere tilbyder instituttet seks gange teoretisk opsamling i løbet af andet år, hvor to af lærerne fra NGI underviser.

Overordnet er det de samme regler, der gælder for alle, der går på uddannelsen, men hver enkelt studerende bliver behandlet individuelt vurderet ud fra det sted, den pågældende befinder sig i sin personlige udvikling, og de behov den enkelte har. Nogle må påregne mere end fire år til deres uddannelse. Måske foreslås den studerende at deltage yderligere i en anden form for gruppeterapi/individualterapi, eller at skulle arbejde målrettet med bestemte færdigheder, f.eks. med at tage plads, udtrykke sig mere personligt eller træne sociale færdigheder.
11. År 3 og 4 - Træning i klinisk gestaltterapi og gruppeprocesser Indhold   Menu 
Temaerne på år 3 og 4 er:
  • Førstegangssamtale
  • Gruppeprocesser/gruppedynamik
  • Kontaktformer
  • Familiediagram
  • Liv/død
  • Drømmearbejde
  • Krop, seksualitet og fremtrædelsesform
  • Etik
  • Træning i terapi, lederskab, konflikthåndtering og konsulentarbejde i organisationer
  • Samarbejde, ledelse og personaleudvikling/træning
  • Fremmede klienter/eksamen
  • Slutevaluering
Arbejdet med personlig udvikling forsætter gennem de to sidste år, hvor der sker en udvikling fra omverdensstøtte til selvstøtte og en stadig øget ansvarlighed. Det er som en "pubertetsfase", hvor selvstændighed, ansvar og separation fra hjemmet finder sted på det psykiske plan. Fra lærerside bliver der stillet større krav til den studerendes ansvarlighed. De studerende vil løbende blive konfronteret med deres ansvar for gruppeprocessen og tilskyndes til at udvikle færdigheder i ansvarlig og kreativ problemløsning. Den studerende lærer at opretholde grænsen mellem sig selv og omverdenen, være opmærksom på sine projektioner og træffe ansvarlige valg. De studerende træner terapeutiske færdigheder ved at være terapeuter for hinanden og får feedback af medstuderende og supervision fra lærerne. Endvidere træner den studerende i lederskab og konflikthåndtering.

Der vil blive lagt vægt på, at de studerende arbejder med personlig integration af gestaltterapiens teori i det terapeutiske arbejde.

Den studerende må først begynde at tage egne klienter i terapi på tredje år og først efter supervision fra lærerne på instituttet. Terapien foregår under løbende supervision og klienten skal oplyses om, at den pågældende terapeut er studerende ved Nordisk Gestalt Institut.

Som en del af lederskabstræningen vil den studerende på tredje eller fjerde år deltage som "co-terapeut" med lærerne på et modul samt sammen med en medstuderende deltage på gruppeweekends for første- og andetårsstuderende, hvor de vil støtte gruppeprocessen. Co-terapeuten er forpligtet til at skrive referat fra modulet og familieweekenderne. Disse referater indsættes i holdets procesjournal, så faste og nye lærere kan sætte sig ind i hver enkelt studerendes situation. På denne måde sikres en fortløbende opmærksomhed på den enkelte studerende og holdets udvikling.
12. Supervision Indhold   Menu 
Supervision sikrer, at den studerende får løbende feedback på sin personlige og faglige udvikling under uddannelsen. Under uddannelsen gennemgår de studerende et supervisionsforløb, hvor det sikres, at de får supervision fra forskellige lærere. Samtidig deltager de studerende i gruppesupervision sammen med medstuderende, hvor de lærer at give og modtage feedback på egen terapi.
13. Afsluttende eksamen til eksamineret gestaltterapeut Indhold   Menu 
Ved udgangen af uddannelsens 4. år eksamineres de studerende i teoretisk gestaltterapi og metode samt i praktisk klinisk gestaltterapi med ekstern censor. Den studerende kan herefter kalde sig eksamineret gestaltterapeut.
14. Specialeår - diplomeret gestaltterapeut Indhold   Menu 
Det er muligt inden udgangen af det 6. år efter påbegyndt uddannelse at kvalificere sig til en gestaltterapeutisk diplomeksamen - se vejledning i Studiehåndbogen under eksaminer.
15. Afslutning Indhold   Menu 
Efter fire års intenst arbejde med personlig udvikling, konfliktløsning og lederskabstræning skal de studerende i løbet af 4. år og i særdeleshed på sidste modul forholde sig til at tage afsked med mennesker, som har spillet en vigtig rolle deres egen udvikling og målsætning. I hverdagen undgår mange mennesker at tage direkte afsked - det kan være forbundet med mange vanskelige følelser at sige farvel til en relation, der har haft indflydelse på ens liv og hverdag. Alle studerende får på sidste modul mulighed for på individuel basis at tage afsked med hinanden og dele betydningsfulde hændelser og oplevelser gennem de fire år. Mange studerende oplever det som afslutningen på en meget betydningsfuld periode i livet og starten på en ny betydningsfuld periode: at fortsætte den personlige og faglige udvikling og kreativitet, som har været i fokus i fire år.

Endelig får hver studerende mulighed for at give feedback til de lærere, som har været knyttet til holdet, til instituttet og ikke mindst feedback vedrørende uddannelsen - hvad har været godt, hvad skal der være mere af og hvad savnes. Dialogen mellem de studerende og lærerne er vigtig for at bevare en aktuel og levende uddannelse.